Jérôme design+produktion er et lille firma. Lige i øjeblikket er vi 2 ansatte. Vi er altså mindre end de store reklamebureauer. Men vi stiller ikke mindre krav til os selv. Vores opgaver er dog som regel mindre end de store bureauers. Derfor kan vi også uden interessekonflikter arbejde for de store bureauer – i form af betroede freelance opgaver. For egne kunder laver vi typisk både design og produktion. For bureauerne laver vi mest produktion, men også noget layout arbejde.

Gennem de eksempler vi har samlet her på siderne, kan du danne dig et indtryk af vores arbejde. Eksemplerne er delt i hhv. design og produktion, og så kan du se hvilke bureauer vi bl.a. hjælper på freelance-basis. 

Vores kernekompetencer er grafisk design og produktion. Vi har mange års erfaring fra ansættelse i de store reklamebureauer, og vores tilgang til arbejdet er tilsvarende professionel. Dertil har vi et netværk af professionelle freelancere inden for journalistik, foto og illustration, så vi kan håndtere alle aspekter af en kommunikationsopgave. 

Hvis vi skal sætte nogle nøgle-ord på, hvad vi "tror på" – så er det intelligens og indføling. I forbindelse med bureau-freelance arbejde er vi hurtige til at sætte os ind i et nyt miljø og en ny opgave, og løse den med øje for meningen med og indholdet i produktionen. Det samme gælder i forhold til egne kunder, hvor formgivningen altid er gennemtænkt og begrundet i opgaven.